Borgmesterfrokost 2016

Ca 130 glade mennesker havde 3. juli sat hinanden stævne på Comwell Hvide Hus i Aalborg til Dansk Amerikansk Klubs Borgmesterfrokost.

Efter en kort velkomst og præsentation af dagens pianist, Erik Flensted og konferencier, Karin Færløv, startede vi med sangen “Velkommen vi vil jer byde”. Straks derefter fangede vi an på den typiske danske ret, marinerede sild og kryddersild med det rette tilbehør, Aalborgsnaps.

4490-009

Efter denne lækkerbidsken præsenterede præsident Jens Søndergaard, årets “Borgmester for en dag”. Efter i adskillige minutter at have snævret feltet ind, blev det afsløret, at det var Poul Pedersen, der i 1972 drog til USA og startede i planteskolebranchen. Efter nogle år fik han sin egen planteskole, som har været hans levebrød lige siden. Med sig til USA bragte han den danske foreningstradition og han har siden engageret sig i en række dansk-relaterede foreninger.

4490-017

Det var Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, der fratrådte i 24 timer og gav den nye borgmester den imponerende kæde om halsen.

Så var tiden kommet til den overdådige buffet, med flere danske specialiteter: frikadeller, ribbensteg, røget laks, rejer, leverpostej med bacon m. m.

4490-053Finn Reske-Nielsen, der gennem flere årtier har været ansat ved De Forenede Nationer, holdt “Talen for Amerika”. Efter at have introduceret sig selv og fortalt om sit arbejdsliv, satte han den store indvandring til USA, bl.a. fra Danmark i relation til den aktuelle flygtninge- og migrationssituation. Meget spændende foredrag, der i et andet forum, nok kunne have ansporet til diskussion.

Herefter var det til til at rejse sig og synge den amerikanske nationalmelodi.

Kaffe/the og flødeskumslagkage var nu sat frem og der var ingen der holdt sig tilbage fra disse lækkerier.

Den nye borgmester, Poul Pedersen, holdt “Talen for Danmark”, hvori han fortalte om sit liv, der begyndte i Thy og hvordan han klarede sig i USA, samt om nogle af alle de foreninger han havde engageret sig i.

Op og stå igen, og nu var det den danske nationalmelodi der blev sunget.

4490-086Frokosten var nu overstået, og Præsidenten for Mayors Club, Peter Ørum, forestod arrangementer, hvor borgmester Poul Pedersen, skulle plante sit bøgetræ. Festligt. Se mere om træplantningen HER.

Et herligt arrangement er overstået, med flere nye venner som resultat.

4490-003 4490-056
4490-013 4490-023
4490-017 4490-029
4490-030 4490-031
4490-032 4490-034
4490-035 4490-037
4490-042 4490-043
4490-044 4490-048
4490-049 4490-050
4490-051 4490-062
4490-063 4490-064
4490-065 4490-068
4490-069 4490-027
4490-045 4490-110

Tekst og foto: Flemming Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 1 =