Kategoriarkiv: Arrangementer

DAK’s ærespræmie

Efter årets Gardenparty var der travløb på Aalborg Travbane, som i anledning af Amerikanske Dage i Aalborg festlig var klædt i rødt, blåt og hvidt.

I den anledning blev Dansk Amerikansk Klub’s ærespræmie uddelt i løb nr 3, hvor det blev GLOBAL UNREAL der vandt og som ejes af Flemming Jensen.

Her overrækker præsidenten, Jens Søndergaard og hans frue Tove, præmien til ejeren.

Tekst og foto: Flemming Pedersen

Borgmesterfrokost 2018

I år var der 110 glade mennesker 3. juli mødt på Comwell Hvide Hus i Aalborg til Dansk Amerikansk Klubs Borgmesterfrokost.

DAK’s præsident bød kort velkommen og kort efter tog vi fat på de marinerede sild og kryddersild med det rette tilbehør, Aalborgsnaps.

Dagens konferencier var Niels Guldberg, der styrede dagens forløb.

I anledningen af, at det er 90 år siden traditionen med udnævnelsen af “Borgmester for en dag” startede, blev de syv tilstedeværende tidligere borgmestre kaldt på scenen, hvor de fik en lille erindring på dagen.

Udnævelsen af  “Borgmester for en dag” skulle afsløres og udnævnes af den siddende borgmester Thomas Kastrup-Larsen, som havde en lang liste at opgaver og beslutninger den nye borgmester skulle klare i løbet af hans 24 timers borgmesterperiode. Den der skulle klare denne lange liste af opgaver var Kurt Hansen fra Rosemount ved St Paul i Minnesota. Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, og gav den nye borgmester den smukke borgmesterkæde om halsen.

 

USA’s nye ambassadør i Danmark, Carla Sands holdt fortalte i sin tale om Danmarks og USA’s venskab. samarbejde, samhandel og udveksling af viden, som hun mente ville blive udviklet fremover. Endvidere sagde hun også, at det var hendes første tur til Nordjylland.

Så var der mad igen. På den overdådige buffet, var der selvfølgelig danske specialiteter: frikadeller, ribbensteg, røget laks, rejer, leverpostej med bacon m. m.

Talen for Amerika” blev holdt af oberst Karsten Schultz, som bl.a. fortalte om sin tid i USA hvor hans pilotuddannelse foregik. En særdeles underholdende tale, hvor han også afslørede at hans fuldskæg havde afstedkommet at han blev kaldt “Major Santa Claus”.

Herefter var det til til at rejse sig og synge den amerikanske nationalmelodi.

Kaffe/the og flødeskumslagkage var nu sat frem og der var ingen der holdt sig tilbage fra disse lækkerier.

En nyhed under frokosten, som mange af gæsterne bemærkede og bød velkommen, var den friske musik leveret af Carsten Bendixen.

Den nye borgmester, Kurt Hansen, holdt “Talen for Danmark”, hvori han fortalte om sit liv i, der var startet ved Hjørring i Vensyssel og efter at have været en del rundt i verden side 1966 har foregået i USA, hvor han er dyrlæge og hvor han er gift med Patricia.

Op og stå igen, og nu var det den danske nationalmelodi der blev sunget.

Frokosten var nu overstået, og Præsidenten for Mayors Club, Peter Ørum, forestod arrangementer, hvor borgmester Kurt Hansen, skulle plante sit bøgetræ. Festligt. Se mere om træplantningen HER.

Et herligt arrangement er overstået, med flere nye venner som resultat.

Tekst og foto: Flemming Pedersen

Gardenparty 2018

På en udsædvanlig varm solbeskinnet sommerdag gennemførtes Dansk Amerikansk Klubs Gardenparty i Forsvars- og Garnisonsmuseet i Aalborg.  Pavillonen med drikkevarer blev flittigt frekventeret og det var specielt de kolde øl og kold vand der blev leveret over disken. Der blev hygget, snakket og hilst på gamle og nye venner. Blandt de nye var også den nye amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, der var i Nordjylland for første gang i sit embede.

Der var god musik fra Flyvestation Aalborgs Brass Band (som altid fristes man til at nævne) og igen i år havde vi besøg fra Berea i Kentucky. Denne gang var det The McLain Family Band, der med ærlig begejstring, leverede en buket af bluegrass, country & folk musik.

Alle der var med til gardenpartyet havde mulighed for at besøge museets udstillinger.

Tekst, foto & video: Flemming Pedersen

Mer’ musik

Dansk-Amerikansk Klubs SOMMERUDFLUGT

Søndag den 27. maj 2018.

VI BESØGER
NY VRÅ BIOENERGY

Kære medlemmer af Dansk Amerikansk Klub.

Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal på vores årlige sommerudflugt.

I år skal vi starte med at besøge NY VRÅ BIOENERGY.
 
Her kommer programmet for hele dagen:
Kl. 10.00  Mødetid for alle ved ”Ny Vrå”, Gammel Vråvej 31, 9381 Tylstrup.
Kl. 10.15 Velkomst foredrag om virksomheden og deres mange forskellige aktiviteter rundtur på virksomheden, som også rummer en butik med mange forskellige produkter lige fra pilekurve til cremer og drikke.
Ca. kl. 12.00  Afslutning på ”Ny Vrå”.
Derefter samlet kørsel til ”ST. FALDT”, hvor Tove har dækket op til
frokost.
Haven ved St. Faldt
Ca. kl. 12.45 Vi spiser og hygger os samt byder på lidt udfordringer, når vi nærmer os kaffetid. Der bliver fint vejr hele dagen, men stem alligevel påklædningen lidt af (fodtøj og lidt til skuldrene).
Prisen for hele arrangementet vil være kr. 150,- pr. deltager.
Medbring selv drikkevarer
maden er til vin, men også til øl og vand.
Tilmelding senest den 20. maj 2018 til:
Susanne Skov, susanne@skov.mail.dk, tlf. 20 60 62 89
eller
til Tove Søndergaard, faldt@dlgmail.dk. tlf. 98 86 70 25.
PÅ GENSYN
Venlig hilsen

 

Jens Søndergaard

Præsident

 

KØRSELSVEJLEDNING:
Kør ad motorvejen mod Hirtshals kør fra ved afkørsel 8, Tylstrup. Den ender i en rundkørsel kør mod Aabybro til næste rundkørsel og her drejes af mod Gammel Vrå (er vist med skilt). Kør ca. 1,5 km overfor GL. Vrå Slot drejes til venstre ad Gammel Vrå Vej. Følg herefter skiltningen til Ny Vrå.

Torskegilde 2018

Det er nu blevet tradition for, at årets Torskegilde i Dansk Amerikansk Klub foregår på Restaurant Orkideen i Aalborg Øst.

I år var vi 47 glade medlemmer og gæster som som så frem til det traditionelle fiskemåltid. Præsidenten bød velkommen og vi startede som vanligt med sangen “Blæsten går frisk”.

Så kunne vi heller ikke vente længere og den kogte torsk med alt der til hørende af tilbehør, som vi har ventet på lige siden sidste år. Der var små rødbedeterninger, hakkede æg, persille, fedtegrever og det superstærke sennep og revet peberrod, samt kartofler og en go’ sennepssovs. Efter to serveringer og et par snapse var alle mætte.

På grund af den livlige indbyrdes snak ved borden var lydniveauet næsten som i en børnehave, men det er jo et af formålene med vore sammenkomster: – at medlemmerne får lejlighed til at snakke og hygge sig sammen. Og DET GØR DE!

Præsidenten fik med besvær ørenlyd og fortalte kort om skattevæsenets form for torskegilde og efterfølgende præsenterede en lille fortælling med indbygget udfordring, også med reference til skattesystemet. Det forekom vist de fleste, at der under skatteligningen havde indsneget sig en lille fejl, men det er vist meget normalt i skattevæsenet.

Efter kaffe og kage kom så aftenens indslag: Katja Majlykke Petersen – en af DAK Fondens legatmodtagere, som viste billeder og fortalte om sine oplevelser i USA og sit studieophold på San Diego University i efterårs semestret 2017. Hun fortalte også meget ineressant om sine ambitiøse planer og visioner for sit liv fremover.

Vi sluttede aftenen som altid, kort før kl 22.00 med “Skuld gammel venskab”.

Tak for en hyggelig aften

Tekst og foto: Flemming Pedersen

Thanksgiving 2017

Denne fest behøver næsten ingen beskrivelse, eftersom den er så traditionsrig og i så faste rammer, at alle vist ved hvordan den forløber. Den er også blevet så populær, at den er ved at have nået grænsen for antallet af deltagere i de nuværende lokaler.

Som altid er kalkunen tilberedt helt perfekt og traditionel, så der var bestem ingen der gik sulten hjem.

Et par af vor nye unge medlemmer, Karina fra Alaska og Andrew fra New Zealand fortalte om deres møde med Danmark, hvor de mødte hinanden i Aalborgs universitetsmiliø, hvilket resulterede i at de blev gift og har slået sig ned i metropolen, Nibe.

Ud over det var der livlig samtale ved alle bordene og som det kan ses og høres, så blev der også sunget flittigt.

Hermed er årets arrangementer i Dansk Amerikansk Klub slut. Så herfra skal der lyde en rigtig glædelig jul og godt nytår til alle klubbens medlemmer. Og så håber vi at mødes igen til klubbens arrangementer i 2018.

Borgmesterfrokost 2017

Ca 130 glade mennesker havde 3. juli mødtes på Comwell Hvide Hus i Aalborg til Dansk Amerikansk Klubs Borgmesterfrokost.

DAK’s præsident bød kort velkommen og kort efter tog vi fat på de marinerede sild og kryddersild med det rette tilbehør, Aalborgsnaps.

Efter denne gode start på de kulinariske oplevelser tog dagens konferencier, Niels Guldberg, fat på dagens program og første punkt var udnævelsen af  “Borgmester for en dag” . Det var præsident jens søndergaard, der for de spændte deltagere, afslørede, at den udvalgte var Mette Haydt fra Florida. Det var et populært valg og Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, var da også rimelig tryg ved at give den nye borgmester den gamle borgmesterkæde om halsen.

Da den nye borgmester var blevet lykønsket fra alle sider var det tid til den overdådige buffet, med flere danske specialiteter: frikadeller, ribbensteg, røget laks, rejer, leverpostej med bacon m. m.

 

 

Så kom Uffe Hellsten på talerstolen for at holde “Talen for Amerika”. En meget personlig tale, hvor han kom ind på sit arbejdsliv i USA, sit møde med sin søde hustru og afsluttede med kort at fortælle om familiens besværligheder med at få opholdstilladelse da de i 2016 flyttede til Danmark.

Herefter var det til til at rejse sig og synge den amerikanske nationalmelodi.

USA’s chargé d’affairs i Danmark, Laura Lockman holdt en kort tale om Danmarks og USA’s venskab. samarbejde, samhandel og udveksling af viden, som hun mente ville blive udviklet fremover.

Kaffe/the og flødeskumslagkage var nu sat frem og der var ingen der holdt sig tilbage fra disse lækkerier.

 

 

Den nye borgmester, Mette Haydt, holdt “Talen for Danmark”, hvori han fortalte om sit liv i USA, som fik en drejning da hun forholdsvis tidligt blev enke og skulle klare sig selv, hvilket hun klarede flot ved at uddanne sig og starte et rejsebureau.

Op og stå igen, og nu var det den danske nationalmelodi der blev sunget.

 

Frokosten var nu overstået, og Præsidenten for Mayors Club, Peter Ørum, forestod arrangementer, hvor borgmester Mette Haydt, skulle plante sit bøgetræ. Festligt. Se mere om træplantningen HER.

Et herligt arrangement er overstået, med flere nye venner som resultat.

 

Tekst og foto: Flemming Pedersen

Gardenparty 2017

Årets gardenparty er overstået. Det var udfordret af et stor idrætsstævne i byen med 25.000 deltagere og endnu flere tilskuere, samt at vejret var noget tvivlsomt. Alligevel var der ca 150 deltagere der hyggede sig til det altid veloplagte Brass Band fra Flyvestationen. Og som noget nyt var der i år også underholdning ved Berea College Bluegrass Ensemble fra Kentucky og det var et indslag som deltagerne kunne lide.

Ligeledes var der jo lejlighed til at mødes med venner og bekendte for første gang, før de mange kommende arrangementer i forbindelse med Rebilddagene.  Og

der blev mange glade gensyn og udveksling af nyheder, mens man fik en øl eller et glas vin og et stykke kagemand.

Så på trods af de truende skyer og blæsten hyggede gæsterne sig og var glade under hele arrangementet. Vi glæder os nu til de kommende festlige dage.

PS: Der er allerede lavet aftale om at gentage succes’en på Forsvars- og Garnisonsmuseet til næste år.

Tekst og foto: Flemming Pedersen

Torskegilde 2017

Lige hjemkommet fra årets Torskegilde i Dansk Amerikansk Klub. Denne gang var den store ændring, at det ikke foregik på Marinestuen i Aalborgs Vestby, men på Restaurant Orkideen i Aalborg Øst.

Mens medlemmerne myldrede ind samledes alle i baren og da alle var mødt ringede præsidenten første gang med dirigentklokken. Efter en kort velkomst bød han til bords.

Vi var denne gang 53 glade medlemmer og gæster som glædede os til det traditionelle fiskemåltid. Her ved bordene indledte præsidenten med sin rigtige velkomst og vi sang “Blæsten går frisk”.

Så kunne vi heller ikke vente længere og den kogte torsk med alt der til hørende af tilbehør blev serveret. MUMS! Der var små rødbedeterninger, hakkede æg, persille, fedtegrever og det superstærke sennep og revet peberrod, samt kartofler og en go’ sennepssovs. Efter to serveringer og et par snapse var alle mætte.

Under hele middagen havde snakken været særdeles livlig ved alle bordene og præsidenten måtte igen ty til dirigentklokken for at få ørenlyd.  Blandt andet for at fortælle den ene af de TO små sjove historier som han husker, men som ikke egner sig til denne hjemmeside. Mens kaffen blev serveret fik han også introduceret aftenens indslag: Med overskriften: Med FN på 5 kontinenter fortalte Finn Reske-Nielsen om 36 år i FN’s tjeneste og Bodil Knudsen berettede om livet som medfølgende og medarbejdende ægtefælle. Bodil Knudsen fortalte blandt andet, at hun i en hel uge havde været undervisningsminister på Øst Timor under starten på landets selvstændighed. Finn Reske-Nielsen var en af de højest placerede danskere i FN.

Spændende indslag, som gav et lidt andet indtryk af livet som FN’s udsendte repræsentanter, end de fleste går og forstiller sig.

Vi sluttede aftenen som altid, med “Skuld gammel venskab”.

Tak for en hyggelig aften

NB: Bestyrelsen vil meget gerne have tilbagemelding om hvad du synes om Torskegilde på Orkideen contra Marinestuen.

Tekst og foto: Flemming Pedersen

Thanksgiving 2016

Med nøjagtig en måned til jul, blev DAK’s Thanksgiving Dinner afholdt i Restaurant Orkideen’s hyggelige lokaler. Efter velkomstdrink gik vi til bords og 70 sultne gæster måtte først synge ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. Og så ville kokken lige fortælle om menuen, men han holdt dog hemmeligheden om kalkunens stuffing for sig selv. Til kalkunen var der selvfølgelig alt tilbehøret – krydret  kartoffelmos, sweet potatoes, smagfulde rosenkål med kastanier, tranebærkompot  samt en dejlig sovs.

I år havde præsidenten lavet en konkurrence, der gik ud på at vi skulle svare på ti underfundige spørgsmål om USA. Alle gik med på legen og det skabte mange interne diskussioner omkring ved bordene. Vinder med 7 rigtige svar ud af 10 spørgsmål blev vundet af ………….præsidentens bord!!!!

Efter denne adspredelse blev desserten serveret – bagt æblekage med nødder og flødeskum ad libitum.

Aftenen igennem var der livlig snak omkring de runde 10-mands borde, så alt i alt en hyggelig aften men mange nye gæster.

Som sædvanlig slutter vi på slaget 10, efter vi har sunget ”Skult gammel venskab”.

Go’ jul og godt nytår – og så ses vi til ”Torskegildet” til februar.

Tekst of foto: Flemming Pedersen