Alle indlæg af admin

BORGMESTERFROKOST

Invitation til

Borgmesterfrokost

Under frokosten udnævner Dansk Amerikansk Klub en dansk-amerikaner til BORGMESTER-FOR-EN-DAG.

Søndag den 3. juli, 2022 kl. 12:15 på

Hotel Comwell Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.

Menuen: Dansk frokost-buffet med varme og kolde retter

Menu pris incl. 1 øl og 1 snaps, kaffe og dessert: kr. 365,- pr. person

Tilmelding & betaling på dak.nemtilmeld.dk eller kontakt:

Jane Schultz     tlf. 4094 2626        mail: jaka@mail.dk -eller-

Jette Severinsen  tlf. 2673 4101     mail: jette.severinsen@gvdnet.dk

Tilmelding senest fredag den 24. Juni.

Følg med på vores hjemmeside www.Dansk-Amerikansk-Klub.dk

GARDENPARTY 2022

DANSK AMERIKANSK KLUB ÅBNER 4. JULI DAGENE I AALBORG OG INVITERER TIL GARDENPARTY

LØRDAG DEN 2. JULI FRA KL. 10:00 TIL 12:00.

GARDENPARTY’ET AFHOLDES PÅ UDENOMSAREALERNE PÅ

AALBORG FORSVARS- OG GARNISONSMUSEUM, SKYDEBANEVEJ 22, 9000 AALBORG

DANSK AMERIKANSK KLUB’S GARDENPARTY ER ÅBEN FOR ALLE, SÅ TAG VENNER, FAMILIE, BØRN OG

BØRNEBØRN MED TIL EN HYGGELIG FORMIDDAG HVOR DANSK AMERIKANSK KLUB BYDER PÅ:

  • GRATIS ADGANG TIL AALBORG FORSVARS- OG GARNISONS MUSEUM
  • MUSIK – FLYVSTATION AALBORG BRASS BAND
  • UDSTILLING MED AMERIKANER-BILER
  • SALGSBODER 
  • GRATIS SODAVAND, ØL OG VIN
  • TRADITIONEL KAGEMAND

100 års jubilæumsvin

Velsmagende vin sender unge til USA og Canada – støt projektet 👏

I anledning af 100 års jubilæet har DAK har været så heldige at få fingre i nogle særdeles lækre vine til en fornuftig pris.👉 Pris pr. flaske kr. 75,- Ved køb af min. 6 stk. leveres gerne i Aalborg-området 👈

Overskuddet fra salget går til Jubilæumsfonden af 1982, der bl.a. har til formål at sende unge studerende til USA og Canada for at styrke sammenholdet.🥂

Hvidvinen er en Chardonnay, der har en frisk, frugtagtig smag af fersken, melon og tropiske frugter.

Rødvinen har en intens bouquet af modne, mørke bær og er diskret krydret. Vinen er rund og har samtidig en fyldig lang eftersmag.

Bestilling hos John Lænner tlf. 2326 1848 eller mail johnlaenner@gmail.com.

Vinene vil også blive tilbudt til salg ved årets kommende arrangementer.

100 års jubilæum

Dansk Amerikansk Klub har 100 års jubilæum i år. Derfor har vi “justeret” lidt på vores oprindelige logo.

Dette vil blive brugt hele året igennem på vores nyhedsbreve til medlemmerne, på hjemmesiden, på Facebook og alle andre steder hvor vi kommunikerer ud fra foreningen.

Vi vil gerne sikre os, at der ikke er nogen der glemmer at vores klub har eksisteret i ET HUNDREDE ÅR.

HAPPY CENTENNIAL

USA-Arrangement

Vi er blevet gjort opmærksom på et arrangement på Aalborg Stadsarkiv, Arkivstræde 1, Aalborg (Lige bag Vor Frue Kirke). Dette kunne måske have interesse for nogle af vore medlemmer.

Kom og hør om Dansk kultur i USA og Museum of Danish America 11. november kl. 16 -17 i HistorieAalborg 

Cheyenne Jansdatter, som er arkivar på the Museum of Danish America, besøger Udvandrerarkivet i næste uge. Kom til et fyraftensarrangement, hvor hun fortæller om muset, der ligger i Elk Horn i Iowa, og arbejder med historien om dansk udvandring til USA gennem tiden. Cheyenne introducerer også til samlingerne, som er tilgængelige både på museet og online.

Arrangementet er gratis og foregår på dansk og engelsk

Vellykket sensommerudflugt

På en lidt grå dag deltog omkring 40 medlemmer og venner i genåbningen af vores arrangementsprogram efter den lange nedlukning af foreningslivet.

Vi var i Thingbæk Kalkmine hvor vi så de spændende formationer og der var endda flagermus der havde søgt tilflugt i minegangene.

Endvidere havde DAK sørget for flot kormusik i de katedralagtige omgivelser. Det var Nørre Tranders Kirkekor der underholdt i en halv times tid, ikke bare for vore medlemmer, men også for alle de øvrige besøgende i minegangen.

Efter vi havde havde set de mange udstillinger der også er i forbindelse med centret, kørte vi op til The new Lincoln Log Cabin (Blokhuset), hvor vi indtog en god frokost.

Alle gav udtryk for at det havde været et godt arrangement og en god dag. Husk, at du også skal deltage i vores næste arrangement.

SENSOMMERUDFLUGT

VI BESØGER
THINGBÆK KALKMINER OG BLOKHUSET I REBILD BAKKER

lørdag den 18. september 2021.


Da vi i år ikke fik mulighed for at lave en sommerudflugt, har vi i stedet planlagt en sensommer udflugt til Thingbæk kalkminer med korkoncert og efterfølgende frokost i Lincoln Cabin i Rebild Bakker. Efter frokosten vil der være mulighed for at gå en tur i bakkerne eller besøge Museum Rebild.
Vi har plads til 50 personer så tilmelding er efter først til mølle-princippet. Gæster er som altid velkommen.

Her kommer programmet for dagen:
Kl. 10.45 Ankomst til Thingbæk kalkminer, Røde Møllevej 4, Thingbæk, 9520 Skørping.
Kl. 11:15 – 11:45 Korkoncert i Kalkminerne med Nørre Tranders Kirkekor.
Ca. kl. 12.30 – 14:00 Frokost i Blokhuset (Lincoln Cabin) i Rebild Bakker.

Efter frokosten kan man efter ønske gå en tur i Rebild Bakker eller besøge Museum Rebild.


Prisen for hele arrangementet er kr. 275,- pr. deltager. Og er inklusiv adgang til Thingbæk Kalkminer, korkoncert, frokostbord med sild, smørrebrød og ost. Drikkevarer til frokosten skal købes separat.


Tilmelding senest den 10. september, 2021:

  • Jane Schultz: jaka@mail.dk 40942626 eller
  • Jette Severinsen: jette.severinsen@gvdnet.dk 26734101

Vi glæder os til en hyggelig dag sammen.


Venlig hilsen
Bestyrelsen


TRANSPORT:
Hvis du mangler transport til vores udflugt skal du gøre os opmærksom på dette når du tilmelder dig. Så vil vi forsøge at hjælpes omkring kørsel til og fra Rebild og tilbage til Aalborg.

NEKROLOG

En af vores langvarige medlemmer i Dansk Amerikansk Klub, Bruno G. Schnoor, er gået bort den 31. maj, 2021 efter kort tids sygdom.

Bruno havde en fin karriere indenfor det danske forsvar. Han var i en del år fast dirigent ved vores årlige generalforsamling som han styrede på bedste vis.

Bruno var en vellidt mand med en god humoristisk sans. Han vil blive savnet.

Dansk Amerikansk Klub har doneret et beløb til Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum på vegne af Bruno Schnoor i stedet for blomster da dette var Brunos ønske.

Ære være hans minde.

Regards / Venlig hilsen

Niels V. Guldbjerg