Tag-arkiv: borgmester for en dag

BORGMESTER FOR EN DAG 2026/MAYOR FOR A DAY 2026

Det er altid spændende hver 3. juli til den årlige Borgmesterfrokost at få afsløret Borgmesteren for en Dag, hvilket der er tradition for.

Aalborgs Borgmester og Præsidenten for DAK, Niels Guldbjerg, har altid æren af at præsentere den udvalgte Borgmester for en Dag.

I år måtte Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen, overdrage borgmesterkæden til Præsidenten for Chicago Midwest Rebild Chapter, Lars Rasmussen, som med stolthed bar den hele dagen.

Lars Rasmussen og hans kone, Bente, har været særdeles aktive i det dansk-amerikanske samfund i USA, hvor Lars har været Præsident for Dania Society of Chicago siden 2015, Præsident for Chicago Midwest Rebild Chapter siden 2017, og aktivt medlem af Danish American Athletic, The Danish Home of Chicago, Scandinavian Park, The Danish Sisterhood of America m.m.

Lars Rasmussen står for at arrangere den årlige ”Annual Scandinavian Park Painting Day” hver maj måned ved Vasa Park i South Elgin, Illinois. Her bidrager ca. 35 personer med at male og lave havearbejde en hel dag for at vedligeholde den smukke park, Vasa Park, i South Elgin.

Lars og Bente deltager som regel på Rebild Årsmøderne, som afholdes forskellige steder i USA, og de er altid villige til at give en hånd med i forberedelserne. I 2024 modtog de Rebilds Top Karens Pris.

Lars er ingeniør og en dygtig investeringsrådgiver med gode lederegenskaber, og det er der ikke noget at sige til, da han er en pålidelig, venlig, omsorgsfuld og gemytlig person. Lars engagerer sig helhjertet i det dansk-amerikanske samfund. Han er kendt for at tage mange billeder af de forskellige events i Rebild regi og dele dem med sin familie og venner på Facebook.

Lars og Bente bor i Libertyville, Illinois. De fejrer Guldbryllup i 2027. Deres to sønner og svigerdøtre og barnebarn bor også i USA.

DAK, Rebildselskabet og Aalborg Kommune ønsker Lars Rasmussen tillykke med titlen Borgmester for en Dag med tak for alt hvad han gør for det dansk-amerikanske samfund, hvilket han gør med et smil, med medfølelse, og med beslutsomhed, sammen med Bente.

Borgmesterfrokost 2017

Ca 130 glade mennesker havde 3. juli mødtes på Comwell Hvide Hus i Aalborg til Dansk Amerikansk Klubs Borgmesterfrokost.

DAK’s præsident bød kort velkommen og kort efter tog vi fat på de marinerede sild og kryddersild med det rette tilbehør, Aalborgsnaps.

Efter denne gode start på de kulinariske oplevelser tog dagens konferencier, Niels Guldberg, fat på dagens program og første punkt var udnævelsen af  “Borgmester for en dag” . Det var præsident jens søndergaard, der for de spændte deltagere, afslørede, at den udvalgte var Mette Haydt fra Florida. Det var et populært valg og Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, var da også rimelig tryg ved at give den nye borgmester den gamle borgmesterkæde om halsen.

Da den nye borgmester var blevet lykønsket fra alle sider var det tid til den overdådige buffet, med flere danske specialiteter: frikadeller, ribbensteg, røget laks, rejer, leverpostej med bacon m. m.

 

 

Så kom Uffe Hellsten på talerstolen for at holde “Talen for Amerika”. En meget personlig tale, hvor han kom ind på sit arbejdsliv i USA, sit møde med sin søde hustru og afsluttede med kort at fortælle om familiens besværligheder med at få opholdstilladelse da de i 2016 flyttede til Danmark.

Herefter var det til til at rejse sig og synge den amerikanske nationalmelodi.

USA’s chargé d’affairs i Danmark, Laura Lockman holdt en kort tale om Danmarks og USA’s venskab. samarbejde, samhandel og udveksling af viden, som hun mente ville blive udviklet fremover.

Kaffe/the og flødeskumslagkage var nu sat frem og der var ingen der holdt sig tilbage fra disse lækkerier.

 

 

Den nye borgmester, Mette Haydt, holdt “Talen for Danmark”, hvori han fortalte om sit liv i USA, som fik en drejning da hun forholdsvis tidligt blev enke og skulle klare sig selv, hvilket hun klarede flot ved at uddanne sig og starte et rejsebureau.

Op og stå igen, og nu var det den danske nationalmelodi der blev sunget.

 

Frokosten var nu overstået, og Præsidenten for Mayors Club, Peter Ørum, forestod arrangementer, hvor borgmester Mette Haydt, skulle plante sit bøgetræ. Festligt. Se mere om træplantningen HER.

Et herligt arrangement er overstået, med flere nye venner som resultat.

 

Tekst og foto: Flemming Pedersen