På en lidt grå dag deltog omkring 40 medlemmer og venner i genåbningen af vores arrangementsprogram efter den lange nedlukning af foreningslivet.
Vi var i Thingbæk Kalkmine hvor vi så de spændende formationer og der var endda flagermus der havde søgt tilflugt i minegangene.
Endvidere havde DAK sørget for flot kormusik i de katedralagtige omgivelser. Det var Nørre Tranders Kirkekor der underholdt i en halv times tid, ikke bare for vore medlemmer, men også for alle de øvrige besøgende i minegangen.
Efter vi havde havde set de mange udstillinger der også er i forbindelse med centret, kørte vi op til The new Lincoln Log Cabin (Blokhuset), hvor vi indtog en god frokost.
![](http://www.dansk-amerikansk-klub.dk/wp-content/uploads/2021/09/IMG_20210918_141107-1024x768.jpg)
Alle gav udtryk for at det havde været et godt arrangement og en god dag. Husk, at du også skal deltage i vores næste arrangement.
![](http://www.dansk-amerikansk-klub.dk/wp-content/uploads/2021/09/IMG_20210918_141041-1024x768.jpg)