Alle indlæg af admin

GARDENPARTY 2021

                              GARDENPARTY

DANSK AMERIKANSK KLUB ÅBNER 4. JULI DAGENE I AALBORG OG INVITERER TIL GARDENPARTY

FREDAG DEN 2. JULI FRA KL. 10:00 TIL 12:00.

GARDENPARTY’ET AFHOLDES PÅ UDENOMSAREALERNE PÅ

AALBORG FORSVARS- OG GARNISONSMUSEUM, SKYDEBANEVEJ 22, 9000 AALBORG

DANSK AMERIKANSK KLUB’S GARDENPARTY ER ÅBEN FOR ALLE, SÅ TAG VENNER, FAMILIE, BØRN OG

BØRNEBØRN MED TIL EN HYGGELIG FORMIDDAG HVOR DANSK AMERIKANSK KLUB BYDER PÅ:

  • GRATIS ADGANG TIL AALBORG FORSVARS- OG GARNISONS MUSEUM
  • MUSIK – FLYVSTATION AALBORG BRASS BAND
  • UDSTILLING MED AMERIKANER-BILER
  • SALGSBODER  (Lions Club, Vestbyens Erindringsværksted, Dansk Amerikansk Klub))
  • GRATIS SODAVAND, ØL OG VIN
  • TRADITIONEL KAGEMAND


KOM   VÆR MED TIL EN HYGGELIG FORMIDDAG OG MØD EN MASSE DEJLIGE MENNESKER

DAK’s først virtuelle generalforsamling

Så lykkedes det her i dag, 26. marts 2021, at afholde foreningens generalforsamling, i skyggen af Covid-19, via internettet.

Sådan så generalforsamlingen ud.

Det lykkedes rent faktisk, at afholde foreningens generalforsmamling virtuelt. Der var ikke rekordmange deltagere – 24 medlemmer var med på skærmen – Men med kun ganske få små hick-ups forløb det fint.

Under valg til bestyrelse blev præsidenten, Niels Guldbjerg, genvalgt. Det samme skete for Jette Severinsen, John Lænner og Karina Stevenson, som menige medlemmer af bestyrelsen.

Erik Lunden og Orla Kops får også et år mere som revisorer og til sidst blev Henrik Genefke genvalgt sammen med Marisol Jensen som ny suppleant.

Et forslag fra bestyrelse om ændring i vedtægterne blev trukket tilbage, som følge af det begrænsede deltager antal. Det vil blive genfremsat til næste år, når vi forhåbentlig kan afholde en almindelig fysisk generalforsamling med flere deltagere.

Generalforsamling 2021

Som bekendt har vi planlagt den årlige generalforsamling den 26 marts, 2021. klokken 19:00.

Vi afholder dette arrangement – dog på en helt ny måde. Da vi fortsat ikke kan mødes i større grupper, har vi som mange andre foreninger, valgt at afholde vores generalforsamling virtuelt via platformen Zoom.

Alle medlemmer vil få dage før generalforsamlingen, få tilsendt et link til mødet samt instruktioner omkring hvordan man bedst kan deltage og også have mulighed for at stille spørgsmål m.v.

Vi ved godt at dette ikke er en optimal måde at afholde en generalforsamling på, og det er også kun fordi det er vores eneste mulighed for at følge vores forenings vedtægter, at vi har truffet dette valg.

Vi er dog opsat på at lave et konstruktivt event, hvor vi kan fremlægge årsregnskab, vælge bestyrelsesmedlemmer og afgive årsberetning. Derudover har vi inviteret Præsidenten for Rebildselskabet Jørgen Bech Madsen til at lave et lille indslag omkring status i Rebildselskabet.

Vi håber mange af jer har lyst til at prøve denne nye mødeform. Vi fra bestyrelsen vil gøre hvad vi kan for at gøre processen så let tilgængelig så muligt. I hører fra os i ugen op til generalforsamlingen med link og instruktioner til mødet.

Med venlig hilsen Niels Guldbjerg, præsident D.A.K. og bestyrelsen

Nytårshilsen 2021

Kære medlemmer i Dansk Amerikansk Klub

Først vil vi fra bestyrelsen gerne ønske alle vores medlemmer og jeres familier, et rigtig godt nytår.

Det har været et mærkeligt 2020, men vi ser fremad, og glæder os til mere normale tider, hvor vi igen kan nyde samvær og åbne fuldt for vores årlige kalender af arrangementer i klubben.

Der går givetvis et par måneder mere før vi kan starte på vores arrangementer i klubben. Derfor har vi besluttet af aflyse vores opkommende Torskegilde som vi normalt afholder i februar.

På nuværende tidspunkt afventer vi og ser hvordan situationen omkring smittetryk og vaccine udvikler sig – og håber på at vi kan afholde vores Generalforsamling som planlagt den 26. marts, på Torvet i Nørresundby. Vi lover at holde jer løbende orienteret.

Grundet den manglende aktivitet i 2020 og vor gode økonomi, har vi i bestyrelsen besluttet, at der ikke i år vil blive udsendt opkrævninger på det årlige klubkontingent.

Såfremt der skulle være medlemmer som alligevel ønsker at betale det årlige kontingentbeløb på kr. 300,- pr. husstand, vil alle beløb modtaget blive fordelt ligeligt med

  • 50% til vores jubilæumsfond af 1982 som støtter unge der skal på studieophold i USA og Canada og
  • 50% til vores 100 års jubilæumskonto.

Som I alle sikkert ved, har Dansk Amerikansk Klub 100 års jubilæum i august 2022 og det skal vi selvfølgelig markere og fejre på bedste vis.

En donation til disse to formål kan betales via

  • MobilePay: 41127 eller
  • ved bankoverførsel til 7450 – 1340116

Tak for jeres fortsatte støtte af Dansk Amerikansk Klub. Vi glæder os til at være sammen med jer igen.

Med venlig hilsen

Niels Guldbjerg, præsident D.A.K. og bestyrelsen

DAK donerer

Bestyrelsen i Dansk Amerikansk Klub har valgt at støtte Bruce Bro fra Arizona med 1.000 dollars.

Bruce er på en 500 mile vandretur gennem Rocky Mountains. Han har benyttet lejligheden til at rejse penge til flere Dansk Amerikanske organisationer som grundet COVID 19 har haft det svært i år.

Vi har valgt The Danish Home i Chicago som er et plejehjem og hvor vi ved at der gøres et stort stykke arbejde for de ældre i området.

Du kan se de organisationer som Bruce rejser penge til på www.DanishAmerica.org

Herunder kan du se vores besked til Bruce på vandreturens Facebook-side.

Hi Bruce,

Hope your trip is going as planned.

We love your enthusiasm and your engagement in the Danish/American relations.

The Danish American club in Aalborg would like to donate 1.000 dollars to your fundraiser.

We would like it earmarked for the Danish Home in Chicago.

Wishing you a continued great hike and thank you for your great Danish / American hearth.

The Board – Dansk Amerikansk Klub

4. juli 2020

Det er 4. juli og alle Dansk Amerikansk Klub’s arrangementer i den anledning er overstået. Eller….. – Det ville de have været, hvis ikke der lige var kommet en verdensomspændende lille sygdom på tværs.

Vi ville have haft Gardenparty på Garnisonsmuseet, vi ville have haft Borgmesterfrokost på Comwell Hvide Hus og vi ville have haft udnævnelse af Borgmester-for-en-dag med efterfølgende træplantning i Kildeparken.

Alt det har vi desværre været nødt til at aflyse i år, ligesom Rebildselskabet har aflyst alle deres arrangementer og netop i dag skulle Rebildfesten være afholdt i Rebild Bakker.

Sådan skulle det ikke være, men der er alligevel kommet en hilsen til Rebildselskabet fra Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands. Den gælder vel også lidt for vores medlemmer i Dansk Amerikansk Klub. Så her er et LINK til den.

I Dansk Amerikansk Klub regner vi selvfølgelig med, at vi til næste år har fuldt program, men vi tror også på at vi her i efteråret får nogle hyggelige arrangementer. Vi glæder os til at se jer igen.

AFLYSNING

Grundet den alvorlige tilstand omkring Corona virus i Danmark, har vi i bestyrelsen besluttet at udsætte vores generalforsamling på ubestemt tid, indtil forhold i Danmark normaliseres. Lige ledes har vi besluttet at udsætte vores opkomne event A Dane Did IT på Aalborg Hus Gymnasium, som skulle have fundet sted den 24. april. Dette event er foreløbig udsat til engang i juni måned. Vi udsender detaljer til jer så snart vi ved mere.

Vi håber på jeres forståelse for disse beslutninger og ser frem til at vi forhåbentlig i nærmeste fremtid, kan mødes igen og nyde hinandens selskab.

Pas godt på jer selv.

Den vil selvfølgelig blive afholdt på et andet tidspunkt. Der kommer oplysning om dette senere.

Hilsen fra legatmodtager

Her er afslutningen på Sofies studietur til Canada/USA. Første del fra april 2019 kan ses HER

Kære Dansk Amerikansk Klub


Nu er jeg vendt godt hjem til Danmark igen efter lige over et halvt år i Canada og USA og jeg er netop startet på kandidaten i antropologi på Aarhus Universitet. Jeg har fået rigtig mange gode oplevelser med hjem i rygsækken, som jeg gerne vil dele med jer.

Først var oplevelsen af at være en del af det Canadiske skolesystem, hvilket på næsten alle punkter adskilte sig fra universitetslivet i Danmark. For det første vælger man ikke på samme måde fag som i Danmark. Canadierne bruger det første eller de første år på universitetet på at spore sig ind på, hvad de gerne vil læse og vælger ikke retning, idet de søger ind. Da jeg havde en god blanding af fag indenfor social sciences mødte jeg næsten altid folk der havde taget et antropologisk fag eller to. De har meget frihed med deres valgfag, hvilket jeg godt kan misunde dem for.

Derudover har de meget, meget mere undervisning end jeg har på antropologi på AU. Men samtidigt forventer de også at man laver en masse opgaver, læser og laver lektier, så alt i alt er det rigtig travlt at gå på universitetet i Canada. På University of Victoria var det ikke unormalt at du langt fra var den sidste til at gå, hvis du vel at mærke tog hjem kl. 18 fra læsesalen. Til sammenligning lukker statsbiblioteket læsesal i Århus kl. 18. Hvad jeg havde det sværest med var, at jeg ikke fik tid til ordentlig at fordybe mig i noget. Ofte havde man allerede glemt, hvad ens opgave handlede om, når man fik karakteren for den, fordi man ofte skrev den ene opgave færdig og derefter hastede videre til den anden.

Jeg brugte rigtig meget af min tid på at læse imens semesteret var i gang, men da jeg havde eksamensperiode og sidste eksamen i april, fik jeg pludselig 4 måneders ferie indtil min kandidat startede. Den mulighed tog min kæreste og jeg fuldt ud, og valgte at tage på roadtrip i en varevognsbil, der var lavet om til et hjem på hjul. Vi havde ikke haft meget tid til at udforske Vancouver Island udover på de vandreture vi havde været på med mine venner i weekenderne, så da min familie kom på besøg rejste vi rundt med dem på Vancouver Island og i Vancouver og Whistler. Vi var helt overvældet af den smukke natur i British Columbia.

Da vi vinkede farvel til min familie drog vi over grænsen til Washington State og herfra startede, hvad blev til to måneders rejse i USA. Vi kørte hele vejen fra den canadiske grænse og ned til San Diego ved den mexicanske grænse og derefter kørte vi nordpå igen primært langs Rocky Mountains op til Canada igen. Undervejs fik vi besøgt 8 stater og 15 nationalparker. Vi tog til Banff, Jasper og Yoho National Park da vi kom til Canada igen. Derefter rejste vi til Vancouver for at sælge vores bil inden vi rejste hjem til Danmark igen i midt juli. Alt i alt var vi i USA i en tredjedel af tiden derovre og i Canada i to tredjedele, så jeg tænker at legatet var ganske godt givet ud til mig eftersom jeg jo både har skabt relationer og kontaktet i både USA og Canada.

Det var uden tvivl en fantastisk tur, men det er jo også rart at være hjemme i vante omgivelser i Danmark igen. Hverdagen og studiet kalder, men når det bliver rigtig efterårsagtigt koldt og blæsende, så tænker jeg tilbage på en helt unik tid i mit liv, der er fyldt med oplevelser og ikke mindst mennesker som jeg aldrig vil glemme. Tusind tak for jeres bidrag, der muliggjorde, at jeg kom afsted på denne tur.

De bedste hilsner


Sofie Bjerrum Nielsen