Vinsmagning 2016

vin2016-1Nu plejer arrangementer i Dansk Amerikansk Klubs regi jo at være hyggelige, fornøjelige og med masser af go’ stemning.

Ved vinsmagningen fredag aften den 7. oktober var det lige som om denne stemning havde fået et ekstra ryk opad.

vin2016-7Holte Vinlager i Aalborg, som jo ofte er sponsor når vi holder fest, havde fundet 6 forskellige virkelig gode californiske vine. Dertil fik vi serveret en meget lækker anretning af forskellige pølser, pålæg og oste med tilbehør.

vin2016-3Selv om vi ikke havde klubbens sangbøger med, og derfor ikke sang denne aften, var stemningen, som nævnt rigtig høj. Den blev ikke mindre af, at aftenens arrangør – Niels Guldbjerg fra bestyrelsen – et par gange begyndte at bytte rundt på gæsterne, så de kom til at sidde ved andre gæster end de startede med. Vi blev rigtig godt blandede.

vin2016-2Samtidig var der indlagt en konkurrence under vinsmagningen. Vi skulle, som aftenen skred frem, gætte på hvad de medbragte 6 vine kostede. De to nærmeste ville vinde en flot vingave. Poul Ravn var den der kom nærmest. Han havde gættet på 473 kr og det rigtige svar var 474 kr, så kun EN krone for lavt. Flot! Langt de fleste havde gættet alt, alt for højt. Og det viser også det som Holte Vinlager satser på: “De bedste vine til en billig pris”.

vin2016-5Tak til Niels for at have sat dette arrangement i værk. Et arrangement som jo var lidt ud over hvad vi ellers plejer at lave her i Dansk Amerikansk Klub. Derfor vil det også være rart at høre om det er noget vi skal have mere af, – om der er andre typer arrangementer vi skal forsøge at lave. Bestyrelsen vil være meget glade for feedback.

vin2016-6Tekst og foto: Flemming Pedersen

%d bloggers like this: