Gardenparty 2019

Årets Gardenparty er overstået. På grund af forudsigelsen om stærk blæst, havde vi rykket Brass Bandet lidt tilbage i hangaren, så der kunne blive plads til at gæsterne også kunne være indendørs. Det var dog ikke nødvendigt for der var et fint vejr på dagen.

En anden lille ulempe var, at der var vejarbejde på vejen ud til Garnisonsmuseet, men på trods af disse gener, blev det et herligt Gardenparty med mange gæster.

Vores nye præsident bød velkommen og herefter fik også lederen af Garnisonsmuseet ordet. Derefter var der livlig snak mellem alle de fremmødte. Mange danske, mange amerikanske og der var også mange nye, som slet ikke var medlem af foreningen. Vores kasserer fik da også nye medlemmer i dagens løb.

Brass Bandet spillede som vanlig smuk musik, herunder også under sangen til de to nationalmelodier.

Alt i alt et dejligt arrangement, som vi påtænker at gentage næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 18 = 20