Sommerudflugt 2016

Søndag, 29. maj 2016 kl 10.00 havde 55 medlemmer af Dansk Amerikansk Klub sat hinanden stævne på Flådestation Frederikshavn i et pragtfuldt sommervejr.

Desværre var det ikke mulighed for at komme ombord på et af marinens skibe, men til gengæld fik vi et levende, spændende og informativ foredrag af en veloplagt og meget vidende medarbejder på Flådestationen.

Efter foredraget havde vi mulighed for at se de imponerende skibe fra havnekajen inden vi i en kortege af biler der næsten strakte sig fra Frederikshavn til Sæby, under ledelse af Klubbens præsident, ad en meget natursmuk rute kørte til St. Faldt.

Her havde Tove klargjort middagen og rettet an til alle 55 medlemmer i stuerne.

Efter den gode mad og megen snak var det på tide at komme ud i solskinnet og gå den smukke tur op til udsigtspunktet, hvor der var en fantastisk udsigt over det bakkede Vensyssel og frit udsyn ud over Kattegat hvor vi i det fjerne kunne skimte Læsø.

Tilbage igen var det tid til kaffe, lagkage og mere samtale med hinanden.

Der efter begyndte selskabet så småt at bryde op og en herlig dag var ovre.

En kæmpe stor tak til Tove og Jens Søndergaard for et helt igennem vellykket arrangement.

Tekst & Foto: Flemming Pedersen

somm2016-001 somm2016-011
somm2016-013 somm2016-015
 somm2016-018  somm2016-019
 somm2016-021  somm2016-023
 somm2016-024  somm2016-030
 somm2016-032  somm2016-039
 somm2016-043  somm2016-044
 somm2016-047  somm2016-049
 somm2016-070  somm2016-073
 somm2016-075  somm2016-084
 somm2016-093  somm2016-096
 somm2016-100  somm2016-007

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

93 − = 91